Om forfatterne

Begge forfattere varetager til daglig VISO-opgaver på demensområdet samt intern faglig vejledning og undervisning i Aalborg Kommune. De arbejder også med supervision af medarbejdere på demensområdet.

Tilblivelsen af Trivselscirklen

Tilbage i 2019 blev vi sat sammen som et team, der fremover skulle varetage VISO-opgaver for Aalborg Kommune på demensområdet. Vi kommer fra hver vores felt inden for demensomsorgen:

• Inge Marie Winther Bonderup er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet i demensfeltet siden 1990.
• Tinna Klingberg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i demensfeltet siden hun blev færdiguddannet i 1997.

Vi har begge arbejdet med personcentreret omsorg. Inge Marie har blandt andet haft sin gang på et gerontopsykiatrisk plejehjem, og Tinna har arbejdet meget med mennesker med demens i eget hjem som demenskoordinator.

Da vi blev sat sammen, fandt vi hurtigt ud af, at det var et rigtigt godt match. Tinna var ”nørden”, der kendte alle teorierne på demensområdet, og Inge Marie var praktikeren, der kunne alle de gode fif i praksis. Vi var begge voldsomt nysgerrige.

I forvejen arbejdede vi begge med personcentreret omsorg og med den treenige hjerne som forståelsesgrundlag. Kort forinden havde vi i kommunen haft et kompetenceudviklingsforløb, hvor vi bl.a. blev præsenteret for Tryghedscirklen (COSP ©) – en model, der beskriver børns følelsesmæssige behov og hvordan man bedst imødekommer dem. Den handler om tilknytning som et centralt emne, og den gav så god mening i forhold til mennesker med demens. Men fordi Tryghedscirklen er copyright-beskyttet, var det problematisk at dele den med andre og udbrede teorien.

Vi arbejdede derfor videre og fandt efterhånden selv på en cirkel, der kunne give mening. I Tryghedscirklen er tilknytning det primære fokus, men inden for demensområdet ved vi alle, at relationer og tilknytningsteori kun er en del af billedet. Hvis borgeren har en urinvejsinfektion, er tilknytning ikke kuren.

Vi begyndte derfor at sætte demensligningen sammen med en cirkel, kombinerede den med vores viden om hjernen og andre teorier, der gav mening. Al Inge Maries praksiserfaring og Tinnas teoretiske viden blev kombineret og reflekteret over. Langsomt begyndte tingene at hænge sammen – og Trivselscirklen som model blev født.

Det har vist sig, at personalet, vi møder, synes, at modellen giver lige så god mening som vi selv gør. Den tager mange svært tilgængelige teorier og koger dem ned til et praksisnært redskab. Derfor vil vi gerne dele den i denne bog.

I vores nye funktion som VISO-specialister blev vores evner til rådgivning og vejledning sat på prøve. Vi skulle hjælpe frontpersonale, der kunne have det rigtigt svært. Det, de stod i, var ofte komplekst og krævende. Vores respekt er stor for de medarbejdere, der dag efter dag stadig prøvede nye veje for at hjælpe mennesker med demens til at trives – også selvom det ikke lykkedes første gang. At de bad om hjælp fra VISO, betød i vores øjne, at de ikke ville give op, og at de stadig havde håb.

Vores udgangspunkt blev derfor ydmyghed over for personalet og deres situation. Vi fandt inspiration i Tom Kitwoods bog En revurdering af demens – personen kommer i første række fra 1990’erne. Kitwood beskriver ikke kun, hvad der får mennesker med demens til at trives, men også hvad der får dem til at mistrives – og hvad der sker i organisationen og hos personalet, der skal hjælpe. Dermed får man allerede i hans bog et dobbelt perspektiv: Når hjælpere omkring borgeren med demens bliver ramt, rørt eller rystet, har det direkte indflydelse på borgerens trivsel.

Dette perspektiv havde i en periode været trådt i baggrunden, men kom igen i fokus i 2020 med Sundhedsstyrelsens materialer: ”Anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen.”

Vi begyndte derfor at undersøge, om ikke Trivselscirklen også kunne bruges i forhold til personalet. Hvilke rimelige reaktioner ser vi hos personalet, når de udspringer af urimelige situationer?

Vi tog uddannelser i konsulentfunktionen, hvor vi stiftede bekendtskab med narrativ og systemisk tankegang – og senere også en supervisionsuddannelse. Sammen med Inge Maries viden fra hendes tid som arbejdsmiljørepræsentant begyndte vi at sætte personalets udtryk og handlinger ind i Trivselscirklen. Og det gav mening.

Siden har vi suppleret med viden fra mange fronter – bl.a. Dorthe Birkmose, Rikke Høgsted, Per Isdal og flere andre.

I bogen er der både cases og praksiseksempler i forhold til borgere og personale. Alle cases er opdigtede ud fra oplevelser, vi har haft.

Vi håber, I kan bruge bogen til noget. God læselyst!