TRIVSELSCIRKLEN
– Kom hele vejen rundt
Trivselscirklen er en faglig model og et praktisk værktøj til medarbejdere, der arbejder med mennesker med demens. Modellen bruges til at forstå og reflektere over borgerens adfærd og følelsesmæssige udtryk for at skabe bedre trivsel og relationer i plejen.
Trivselscirklen anvendes på flere niveauer i demensindsatsen:
- Direkte borgerkontakt: Til at observere og forstå adfærden hos den borgeren med demens.
- Rådgivning og vejledning: Til at støtte personale og konsulenter, når de oplever afmagt i hverdagen.
- Pårørendesamarbejde: Som et redskab til at skabe en fælles forståelse mellem personale og pårørende.
Skemaer
Artikler
Forfatterne
Køb bogen her
Trivselscirklen som model
Trivselscirklen er en model, hvor vi sammen kan reflektere over praksis, gå på opdagelse i borgerens udtryk og se på, hvordan verden påvirker dem. Det er personalet, der kan hjælpe med at gøre verden forståelig for borgeren – og det er os som personale, der har ansvaret.
Trivselscirklen er en model, som du kan se på billedet nedenfor.
Den er meget enkel at bruge.
Borgerens udtryk repræsenteres af den sure og den glade smiley. Ligesom alle andre mennesker har vi forskellige udtryk, alt efter hvilken kontekst vi befinder os i. Når vi er trygge og glade, kan folk, der kender os, se det på os. Og de kan bestemt også se det, når vi har det skidt.
Det samme gælder mennesker med demens – og også personale, pårørende og ledere.
Når vi er i behag kan det ses ved, at vi fx smiler, sidder afslappet, nynner, går roligt osv. Alle mennesker har tegn på behag, og kender man personen, kan man aflæse det i adfærden.
Når vi er i ubehag kan det også ses. Vi kan være spændte i musklerne, gå hurtigere, se sammenbidte ud, rynke bryn eller trække os ind i os selv.
Derfor vil man først og fremmest, når man bruger Trivselscirklen, reflektere sammen over:
- Hvordan kan vi se, at borgeren med demens er i behag eller ubehag?
- Hvilke tegn ser vi – og hvornår?
Det er vigtigt at vide, fordi vi ikke fungerer lige godt i behag og ubehag. Hvis vi er stressede eller pressede – enten kognitivt eller psykisk (eller begge dele) – så påvirkes vores evner.
Når vi er i behag, kan vi, trods udfordringer, stadig noget. Vi føler os trygge.
Når vi er i ubehag, er det en anden snak. Hvis du selv har haft stress eller kender nogen, der har, så ved du, hvad vi taler om: Man fungerer ganske enkelt dårligere. Man kan ikke koncentrere sig, mister overblikket, hukommelsen påvirkes osv.
Der ligger meget viden bag denne forandring i kognitive evner, som du kan læse mere om i bogen. Det vigtigste her er: man kan mindre i ubehag. Derfor kan vi heller ikke stille de samme krav.
En borger i behag kan måske, med afpasset pleje og omsorg, samarbejde om at blive vasket. Men den samme borger i ubehag vil måske reagere med vrede eller angst på samme krav.
Derfor er det så vigtigt at kunne identificere – og dele med kollegaer – hvor borgeren befinder sig på cirklen.
Når vi skal finde ud af:
- Hvad fik borgeren til at komme ned på cirklen?
- Hvad triggede ubehaget?
… så bruger vi den personcentrerede årsagsanalyse, som beskrevet af Sundhedsstyrelsen (link). Vi ser på de fem faktorer, på blomsten og på trivselskarret.
Eksempler:
- Ved refleksion opdager man måske, at borgeren har smerter ved vendinger i sengen. Så er smerter triggeren, der får borgeren fra behag til ubehag. Forebyggelsen kan være at give smertestillende før personlig pleje.
- Borgeren kan også føle sig ekskluderet i fællesstuen, hvor stemningen er negativ. Den forebyggende handling kan her være at arbejde aktivt med en god og inkluderende stemning i fællesstuen.
Når borgeren er kommet ned på cirklen – altså i ubehag – ved vi, at de ikke er den bedste udgave af sig selv. Vi skal derfor finde veje til at løfte borgeren tilbage til behag.
Bag adfærd, der kan tolkes som vrede, ligger ofte angst. Som personale kan vi hjælpe med at regulere borgerens følelser ved at tilbyde trøst, nære relationer og tilknytning. Vi kan være den ven, der ser, hører og forstår borgeren. Vi kan fylde på trivselskarret. Og vi kan – vigtigt – stoppe kravene og holde pause, indtil borgeren igen er den bedste udgave af sig selv.
Trivselscirklen er altså en model, vi kan bruge til at se på borgerens kommunikation gennem deres udtryk.
Vi kan bruge den til at finde handlinger i praksis, være på forkant og undgå triggere. Modellen sætter fokus på, at vi deler oplevelser og reflekterer over dem:
- Hvordan så han/hun ud i ubehag?
- Hvad skete der lige før?
- Den dag vi lykkedes med borgeren – hvad skete der før, under og efter?
Vi kan blive klogere på både de oplevelser, hvor det går skidt, og de oplevelser, hvor det går godt.
Trivselscirklen er en model, hvor vi sammen kan reflektere over praksis, gå på opdagelse i borgerens udtryk, og hvordan verden påvirker dem. Det er personalet, der kan hjælpe med, at verden bliver forståelig for borgeren og os som personale, der har ansvaret.
Trivselscirklen til personale
Trivselscirklen kan også bruges i forhold til personale. Her kan refleksionen tage udgangspunkt i spørgsmål som:
- Hvad får personalet ned på cirklen?
- Hvad har jeg som medarbejder brug for fra mine kollegaer, når jeg er i ubehag?
- Hvilke forebyggende tiltag kan vi gøre for at undgå at komme ned på cirklen?
Trivselscirklen til samarbejdet med pårørende
Modellen kan også bruges til at forstå og styrke samarbejdet med pårørende. Spørgsmålene kan fx være:
- Hvad hjælper den pårørende, når han eller hun har det svært og er nede på cirklen?
- Hvad sagde vi, der kunne være en trigger?
- Hvad oplevede den pårørende, som gjorde, at han eller hun fik tillid til os og kom i behag?
- Hvilke oplevelser er særligt svære (triggere) for den pårørende?
Vi håber, I kan bruge Trivselscirklen i jeres hverdag.
I kan læse mere om den i vores bog, som kan købes her:
LINK TIL SKRIVEFORLAGET…
God fornøjelse!